Regneværktøjet

Den grundlæggende idé bag Skandia-modellen er således, at selvom det koster det offentlige penge her og nu at gennemføre en social indsats, så vil der potentielt på den længere bane være en omkostningsreduktion for den offentlige sektor, hvis tiltaget lykkes - i tilgift til øget livskvalitet etc. for den enkelte borger. Overordnet sagt, så er Skandia-modellen et regneværktøj, som kan sammenholde omkostningerne til et socialt tiltag med de potentielle omkostningsreduktioner for det offentlige og regne på, om tiltaget betaler sig hjem på den længere bane.

Modellen er altså det, der kaldes en cost-savings analyse, som betragter gevinsterne udelukkende fra et offentligt perspektiv. Fokus er på den offentlige sektor, fordi det ofte er vanskeligt at kortlægge og værdifastsætte de private konsekvenser af sociale tiltag (det er eksempelvis vanskeligt at kvantificere livskvalitet og bedre tid etc.). De økonomiske gevinster i modellen udløses af to elementer: en reduktion af omkostningerne til målgruppen for den offentlige sektor ved at lave et succesfuldt tiltag (som reducerer omkostningerne), og en øgning af målgruppens skatteindtægter som kan forekomme ved at lave et socialt tiltag.

Hvis man f. eks. laver et tiltag, som får rykket en vis andel af kontanthjælpsmodtagere over i beskæftigelse en del af året, vil den offentlige sektor reducere sine omkostninger til kontanthjælp i den del af året, samtidig med, at skatteindtægterne øges. Og jo længere tid effekten af tiltaget holder (dvs. jo længere tid de mennesker, for hvilke tiltaget lykkedes, er i arbejde), jo større vil den økonomiske gevinst være for det offentlige. Skandia-modellen er således forenklet sagt en investeringskalkule, der kan tage højde for tidshorisont for tiltaget og effekten af tiltaget, samt for aftagende effekt over tid. Modellen følger Socialstyrelsens anbefalinger til Samfundsøkonomiske evalueringer.

Også et værktøj til dialog
Udover at være et værktøj, hvori kommuner kan udregne de økonomiske effekter for den offentlige sektor af sociale tiltag, kan Skandia-modellen være med til at systematisere den måde, man tænker sociale tiltag på. Hvis man f.eks. benytter modellen til at beregne et tiltags forventede gevinster før det implementeres, kan den give pejlemærker for, hvad der driver de økonomiske gevinster for en social investering, såsom hvor stor effekten af investeringen skal være, for at tiltaget betaler sig hjem (og hvad der sker, hvis der er tilbagefald).

Skandia-modellen kan også være med til at skabe dialog, kommunerne og/eller forvaltningerne imellem. Ved at beregne det økonomiske potentiale af sociale tiltag på samme måde fra det ene sociale tiltag til det andet, vil Skandia-modellen være med til at skabe dialog og samarbejde på tværs - og særligt vil det være muligt at sammenligne forudsætningerne for den økonomiske gevinst på tværs af interessenter. Derudover er det muligt at beregne gevinsterne på en længere tidshorisont.

Målgrupper
Skandia-modellen definerer, at et menneske er i socialt udenforskab, hvis de falder ind under mindst en af følgende fem grupper:

  • Stofmisbrugere
  • Personer, der har anbragt uden for hjemmet som børn
  • Personer med psykiske lidelser 
  • Personer med livsstilssygdomme (udvalgte sygdomme)
  • Personer på langvarig offentlig forsørgelse

Omkostningsberegningen i modellen baserer sig udelukkende på de registrerede direkte omkostninger for ovenstående grupper. Der er således ikke indregnet nogen former for antagelser om yderligere omkostninger eller effekter. Dermed er Skandia-modellen baseret på en konservativ opgørelse af de offentlige omkostninger forbundet med udenforskab.

 

Kontaktinfo

Har du spørgsmål til Udenforskabets pris eller Skandia-modellen, så kontakt os.

>> Kontakt os

Hent brochure

Introduktion

Få mere viden. Tilmeld dig et introduktionsmøde her >>

I samarbejde med

isamarbjdemed_CBS